Søg støtte til større randomiserede kliniske forsøg

Novo Nordisk Fonden udbyder nu en pulje på 60 mio. kr. til at støtte investigator-initierede kliniske forsøg. Der kan søges til de fleste typer af større kliniske forsøg uden kommercielt sigte, der omfatter inklusion af patienter og har til formål at forbedre eksisterende behandlingsrutiner. Ansøgningsfristen er 8. september.

Der ydes støtte til multicenterforsøg, såvel nationale som internationale, såfremt den koordinerende investigator (hovedansøgeren) og projektet er forankret i Danmark. Alternativt, kan der kun søges midler til den danske del af projektet. Hovedansøger (Investigator) skal være fuldtidsansat speciallæge på det hospital, hvor projektet forankres.

Virkemidlet kan søges til de fleste typer af større kliniske forsøg uden kommercielt sigte, der omfatter inklusion af patienter og har til formål at forbedre eksisterende behandlingsrutiner.

Budgetrammen pr. bevilling er fra 5 mio. kr. op til 20 mio. kr. over en tre- til femårig periode. Det samlede bevillingsbudget er i 2017 på 60 mio. kr.

Se opslag og vejledning her:  http://novonordiskfonden.dk/da/content/investigator-initierede-kliniske-forsoeg