Nyt opslag fra Det Frie Forskningsråd
Det Frie Forskningsråd udbyder knap én milliard kroner til fri forskning, der giver dygtige forskere mulighed for at fordybe sig i en original forskningsidé. Midlerne kan søges i fri konkurrence uden krav om, at forskningen skal være inden for et bestemt tema eller faglighed. Dermed kan forskerne byde ind med videnskabelige spørgsmål, som de selv udpeger som afgørende inden for deres felt.
DFF’s virkemidler E2017 og F2018
Det er blandt andre følgende virkemidler, der udbydes i det aktuelle opslag:- DFF-International Postdoc
- Sapere Aude: DFFForskningsleder
- DFF Forskningsprojekt 1
- DFF Forskningsprojekt 2
- Forskeruddannelse uden for universiteterne (ph.d.)
- Delestillinger | Sundhed og Sygdom
- Skolarstipendier | Sundhed og Sygdom
Informationsmøder
DFF’s sekretariat afholder informationsmøder om de administrative procedurer og processer i forbindelse med opslaget for E2017 og F2018. Alle interesserede er velkomne til møderne, som bliver afholdt i slutningen af august og starten af september 2017. Du kan ultimo juni 2017 finde nærmere oplysninger om informationsmøderne på http://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-ogudvalg/det-frie-forskningsrad/arrangementer.
Læs mere
Du kan læse mere om opslaget fra Det Frie Forskningsråd på rådets hjemmeside, hvor du også finder programteksten i den helhed.
Publiceret af
Kommunikationskonsulent
Publiceret af
Kommunikationskonsulent