Nye ansigter i Fundraising og Projektadministrationsenheden
I Handleplan 2016 for Aalborg Universitetshospital er fundingindsatsen særligt prioriteret. Der skal gøres en indsats for at arbejde strategisk med funding og for at kvalificere og intensivere indsatsen med at hjemtage flere eksterne forskningsmidler. I den forbindelse er der sket en opnormering i antallet af medarbejder i Forsknings- og Projektadminsitrationsenheden (FUPA).
Pr. 1. september 2016 består FUPA af følgende medarbejdere:
Helle Schrøder Hansen
Helle er uddannet cand.scient.soc. i Europæiske Studier fra Aalborg Universitet og kommer fra en stilling som fundraiser ved Erhvervsakademi Aarhus. Inden da arbejdede Helle som fundraiser og projektmedarbejder ved Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet. Helle har kontor i lokale 007 i Forskningens Hus.
Anne Brokjær
Anne er oprindeligt uddannet bioanalytiker og derefter cand. scient. i Klinisk Videnskab og Teknologi fra Aalborg Universitet. I 2015 blev Anne tildelt ph.d.-graden fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, efter et ph.d.-forløb knyttet til Medicinsk Gastroenterologi på Aalborg Universitetshospital.
Anne kommer fra et job som GCP-Koordinator ved GCP-enheden ved Aalborg og Aarhus Universitetshospitaler og har således haft sin gang i Forskningens Hus gennem længere tid.
Gitte Wimmer
Gitte Wimmer har allerede arbejdet i FUPA i en periode, men fastansættes nu og skal fortsat hjælpe hospitalets forskere med at hente eksterne bevillinger hjem, samt være økonomisk og administrativ tovholder på en række af Idéklinikkens projekter og NEXT-projektet.
Gitte er uddannet cand.merc.jur. og har i knap 2 år arbejdet som projektadmini-strator og fundraiser i Forskningens Hus. Tidligere har hun arbejdet ved Aalborg Universitet og i IT-branchen.
Den fysiske placering bliver lokale 008 i Forskningens Hus, hvor Gitte får plads sammen med Hanne Andersen.
Hanne Andersen
Hanne har de sidste 10 år været ansat som forskningsstøtte til eksternt finansierede projekter og er fortsat en del af FUPA.
Kirstine Rasmussen har pr. 1. september 2016 forladt FUPA og er overgået til en delt ansættelse mellem Idéklinikken og AF study group.
Læs mere
Læs mere om Fundraising- og Projektadministrationsenheden her.
Læs mere