Aalborgforskere på vej mod forbedret behandling af lymfeknudekræft
Hvert år opdages godt 1.000 nye tilfælde af lymfeknudekræft med betegnelsen ”Non-Hodgkin lymfom” i Danmark, og antallet er stigende. Årsagerne til sygdommen er kun delvist kendte, men sygdommen opstår i bestemte typer af celler i det bloddannende system. Man ved, at når der kommer fejl i arvematerialet (DNA), eller når reguleringen af aktive gener forstyrres, kan de påvirkede celler opnå en vækstfordel i forhold til de normale celler og kræft udvikle sig.
For den mest hyppige form af non-Hodgkin lymfom, diffus storcellet B-celle lymfom, ved man, at kræftcellerne udgår fra B-celler, som er en bestemt type af de hvide blodlegemer, der har en afgørende rolle i immunresponset, når vi skal beskyttes mod fremmede påvirkninger udefra. En normal B-celle udvikler sig i 5 trin fra at være umoden i knoglemarven til at være en moden og effektiv immuncelle, der cirkulerer i blodet eller venter på at blive aktiveret i lymfesystemet. Undervejs i den udvikling passeres lymfeknuderne, hvor de enkelte B-celler lærer, hvad de helt præcist skal reagere på af de fremmede påvirkninger udefra.
Forskning har vist, at fejl i DNA og regulering af aktive gener er meget forskellig blandt patienter med diffus storcellet B-celle lymfom, men at overlevelsen er afhængig af, om det er B-celler fra lymfeknuderne eller mere modne og aktiverede immunceller, som er påvirkede.- Er fejlene til stede i kræftceller, der minder mest om B-celler fra lymfeknuderne og altså ligger relativt tidligt i udviklingsforløbet har mange patienter gavn af standardbehandlingen – men minder kræftcellerne mere om senere aktiverede B-celler er prognosen dårligere, forklarer Karen Dybkær, professor i molekylærbiologi ved Hæmatologisk Forskningsenhed på Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet.
Mere præcis klassificering af kræften
- Der er dog en del af patienterne i den ”gode” gruppe, for hvem det i dag ikke går meget bedre end patienterne i den ”dårlige”, og det har hidtil været lidt af et mysterie, fortæller Martin Bøgsted, professor i biostatistik og bioinformatik ved Hæmatologisk Forskningsenhed på Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet. - Det har fået os til at formulere en hypotese, hvor vi har prøvet at klassificere kræften efter alle fem udviklingstrin – i stedet for bare den tidlige eller sene.
Sammen med forskerkollegaer fra Hæmatologisk Forskningsenhed har klinisk professor Hans E Johnsen, Karen Dybkær og Martin Bøgsted med en avanceret proces analyseret lymfekræftknuder fra 1063 patienter og sammenlignet deres karakteristika med raske personers B-celler. På den måde har gruppen kunnet bestemme, hvilke normale B-celle udviklingstrin, patienternes kræftknuder minder mest om.
- At behandle efter en inddeling i en tidlig og en sen gruppe har vist sig at være utilstrækkelig, når der faktisk er fem stadier. Vores forskning har vist, hvordan vi kan inddele den tidlige gruppe i to: En gruppe, som faktisk udgør 23% af alle patienter for hvem det går endnu bedre, end vi havde troet, og så den helt specifikke gruppe, som udgør 14% af alle patienter med diffus storcellet B-celle lymfom, hvor overlevelsesraten på nuværende tidspunkt desværre er lige så dårlig som i den sene gruppe, fortæller Martin Bøgsted.
Håb om bedre behandlingstilbud
Ifølge forskeren betyder det, at der i dag er patienter, som godt nok er klassificeret i den gunstige, tidlige gruppe, men hvor det i realiteten ender med at gå dårligt, og hvor tilbud om eksperimentel behandling målrettet mod de særlige DNA-fejl og genreguleringer, som er karakteristiske for denne gruppe, måske ville kunne løfte overlevelsen.
- Nu arbejder vi på at blive endnu klogere på, hvad der kendetegner den type, der ”falder udenfor” forklarer Karen Dybkær.
Det skal ske som led i et klinisk forsøg, som forskerne håber kan ske i samarbejde med andre danske kræftforskningscentre. Et forsøg, hvor dataindsamlingen ventes afsluttet i løbet af et par år.
- Målet er, at vi på sigt kan udvikle et bedre behandlingstilbud til de omkring 14% af patienterne, der i dag ikke har samme gode prognose som, som de øvrige patienter, slutter Martin Bøgsted.
Forskergruppens resultater er for nyligt blevet bragt i det ansete videnskabelige tidsskrift, Journal of Clinical Oncology.