Global Innovation Network Programme 2025

 Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort opslaget for 2025 med ansøgningsfrist d. 18. juni kl. 12.

Opslaget kan søges til netværksskabende aktiviteter med partnere uden for EU og EØS. Der kan søges op til kr. 750.000 excl. overhead per ansøgning. 

Programmet er et led i UFM´s indsats vedr. internationalisering af dansk forskning og innovation. Programmet muliggør at ansøgere fra Danmark kan etablere relationer og gennemføre netværksskabende aktiviteter med værdifulde interessenter fra primært ikke-europæiske lande. Samarbejde med følgende lande er prioriteret: Australien, Brasilien, Canada, Indien, Israel, Japan, Kina, Schweiz, Sydafrika, Sydkorea og / eller USA.

Der kan søges støtte til netværksskabende aktiviteter, der gennemføres i samarbejde med partnere fra lande uden for EU og European Economic Area.

Der ydes støtte til driftsudgifter til følgende aktiviteter:

  • Workshops, seminarer og konferencer
  • Udgifter til internationale rejser, delegationsbesøg og ophold
  • Sommer- og vinterskoler og anden opbygning af kompetencer og netværk
  • Overhead/administrationsbidrag til ansættelsessted

BEMÆRK! Der kan ikke søges støtte til løn eller indkøb af udstyr.

Se opslagstekst for de præcise rammer og læs mere på uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside