Socialrådgiveruddannelsen

Aalborg Universitetshospital kan modtage socialrådgiverstuderende i praktikmodulet.

Som socialrådgiverpraktikant får du:
  • socialmedicinsk viden om specifikke sygdomme og deres sociale konsekvenser,
  • socialfaglig viden om lovgivning i relation til de patientgrupper du kommer i kontakt med, samt
  • kendskab til sundhedsvæsenet, det kommunale system og samspillet herimellem.
Den primære opgave er rådgivning og vejledning af patienter og pårørende samt kontakt til samarbejdspartnere.  Du kommer til at indgå i et tværfagligt samarbejde med hospitalets øvrige faggrupper.

Praktikvejledningen varetages af erfarne socialrådgivere. Forløbet tilrettelægges med fokus på gradvis udvikling fra observation til selvstændig udøvelse af socialt arbejde i praksis.

Opdateret