Bioanalytikeruddannelsen
Som bioanalytikerstuderende på Aalborg Universitetshospital kan du komme i klinisk uddannelse på Klinisk Nuklearmedicin, Klinisk Biokemi, Klinisk Immunologi, Klinisk Mikrobiologi, Patologi og Endokrinologi (spredt på matriklerne Aalborg, Hobro og Hjørring).
Samtidig er der stort samarbejde mellem Regionshospital Nordjylland (Thisted, Hjørring og Frederikshavn) og Aalborg Universitetshospital, så derfor vil du også opleve samarbejde på tværs af hospitalerne i større eller mindre grad indeholdende bl.a. besøg hos hinanden og fælles temadage/uger.
Når du er i klinisk uddannelse på Aalborg Universitetshospital vil:
- Du komme i et klinisk uddannelsesforløb på semester 1, 2, 3, 5 og 7, samt lave et professionsbachelorprojekt ofte med udgangspunkt i egen indsamlet og/eller udført empiri fra praksis.
- Din kliniske uddannelse og den kliniske undervisning blive varetaget af videreuddannede, engagerede og kompetente kliniske undervisere i samarbejde med det øvrige personale på det enkelte afsnit. Det øvrige personale vil fungere som daglige vejledere i din læring af de praktiske færdigheder og deltagelse i praksisfællesskabet. Ydermere vil der forekomme samarbejde med det øvrige personale på hele hospitalet.
- Udgangspunktet for din læring vil være med fokus på opfyldelse af læringsmålene for det enkelte semester med udgangspunkt i netop dit faglige niveau i en kombination af klinisk undervisning med de kliniske undervisere, refleksionsseancer, læring i praksisfællesskabet, samt studerende til studerende læring.
- Tilrettelæggelsen af dine undervisningsforløb udarbejdes af de kliniske undervisere på det enkelte afsnit i mere eller mindre samarbejde med dig, så der skabes fokus på din læring og udvikling af din faglighed i form af viden, færdigheder og kompetencer indenfor bioanalytikerfaget.
- Din evaluering gennem uddannelse bestå af en del forskellige former, hvor der som eksempler for den kliniske del kan nævnes godkendelse af diverse obligatoriske elementer(prøveforudsætninger), eksamen i praktisk arbejde, selvevaluering, studerende til studerende evaluering samt feedback fra de kliniske undervisere.
Relevante links
Louise Larsen
Uddannelseskonsulent for bioanalytikeruddannelsen
Telefon
97 66 55 36Opdateret