Open Access-aftale med IOP Publishing
Aftalen med IOP Publishing er forhandlet på plads af det Kgl. Biblioteks nationale licenskonsortium og betyder, at forskere kan publicere i forlagets tidsskrifter uden at skulle betale for det. Aftalen gælder for perioden 2023-2025.
Betingelser for aftalen
Det er vigtigt at corresponding author vælger Aalborg Universitetshospital (eller Aalborg Universitet) som sit institutionelle tilhørsforhold og bruger sin dertilhørende mail-adresse for at kunne publicere under IOP Publishings-betingelser.
Vilkår for at der kan publiceres uden publiceringsgebyr (APC):
- Artiklen skal være accepteret mellem 1. januar 2023 og 31. december 2025.
- Artiklen skal være accepteret til udgivelse i et af de IOP Publishing tidsskrifter, der er omfattet af aftalen.
- Artiklen skal være af typen: research paper, special issue, letter eller review article.
- Den korresponderende forfatter skal bruge sin @rn.dk eller @aau.dk mail (og dermed IKKE sin private mail). På den måde kan tilknytning til en inkluderet institution verificeres. Overvej i den forbindelse hvem, der skal være den korresponderende forfatter, da det er vigtigt at vedkommende har adgang til sin arbejdsmail i hele publiceringsprocessen. Korresponderende forfatter behøver ikke nødvendigvis at være førsteforfatter.
- Open Access skal vælges for at artiklen kan publiceres uden gebyr
- Der skal vælges en CC-BY licens (CC-BY eller CC BY-NC-ND afhængig af tidsskrift)
- Der er intet loft på, hvor mange publikationer, der kan udgives i aftaleperioden.
Opdateret