Patientudtalelse
Patienten skrev i sin indstilling af afdelingen til Patienternes Pris bl.a. følgende:
Personalet tager sig tid til mig. Jeg er et menneske og ikke bare en tilfældig patient. De vil mig det bedste og er virkelig fleksible i forhold til min hverdag og min sygdom. De går meget op i mit samlede forløb. Jeg er også patient på andre afdelinger, og på Øjenafdelingen føler jeg virkelig, at de bekymrer sig om mig og det tværfaglige forløb.
Jeg er glad og taknemmelig for, at Øjenafdelingen vinder. I en travl hverdag er jeg ikke sikker på, at vi patienter altid får sagt, hvor glade vi er for deres måde at være på, og den behandling de giver os.
Kvinde, 26 år og fast patient i afdelingen