Behandling med Duodopa® subkutan

Du skal i behandling med præparatet Duodopa®, og behandlingsmetoden kaldes ’subkutan’. Subkutan betyder, at medicinen gives via en lille pumpe, der sættes fast på din hud og via en tynd nål indgiver medicin i den dosis, du skal have.

Undervisning i brug af pumpen – du bliver kontaktet

Du vil blive kontaktet af en supportsygeplejerske fra medicinproducenten AbbVie, der fremstiller Duodopa®. Supportsygeplejersken vil undervise dig og meget gerne dine pårørende i pumpen og dens funktioner. Undervisningen vil foregå cirka 1 uge før opstart.

OBS: Hvis der er behov for, at hjemmeplejen kan varetage behandlingen, skal du kontakte os og informere om det, så de også kan modtage undervisning i pumpen.