Psykiske reaktioner

Mange oplever, at den nye hjerteklap afhjælper de vejrtrækningsproblemer, de tidligere har haft, hvilket gør, at de oplever en bedring umiddelbart efter operationen. Derfor er det ikke alle, som er bange og frustrerede, og mange ser frem til at kunne klare hverdagen bedre. Mange oplever, at de er fortrøstningsfulde og glade for at komme hjem efter operationen.

Andre oplever, at de er psykisk påvirkede, idet en hjertesygdom ikke kun rammer kroppen, men også påvirker humøret, dagligdagen, de pårørende, og måske også planer, håb og drømme for fremtiden.

Det kan opleves som en krise-reaktion, og der kan være både fysiske og psykiske reaktioner under en krise-tilstand, ligesom en krise kan påvirke ens måde at tænke på.

Vi er forskellige og reagerer derfor også forskelligt, når vi står midt i en krise. Alligevel kan man godt tale om typiske krise-reaktioner, som mange oplever.

Fysiske reaktioner

De fysiske reaktioner kan fx være mave- eller hovedpine, at din krop er fyldt med uro, og at du har svært ved at sidde stille og slappe af. Din appetit og søvn er måske påvirket sådan, at du spiser og sover mere eller mindre, end du plejer. Mange oplever også, at kroppen er mere spændt end vanligt, og det kan føre til muskelspændinger og ømhed.

 

Psykiske reaktioner

Psykiske reaktioner kan fx være, at du er ked af det, bekymret, angst og irritabel. Det kan være, at du føler skyld og bebrejder dig selv urimeligt. Det kan også være, at du føler dig magtesløs og hjælpeløs. Det er typisk, at følelserne skifter, og at humøret generelt er mere svingende, end du er vant til.

Når du står i en krisesituation, påvirkes din tankevirksomhed. Du husker måske dårligere end du plejer, og har sværere ved at forstå ny information. Samtidig kan det være svært at tage beslutninger, planlægge og bevare overblikket. 

Læs mere om, hvordan du kan hjælpe dig selv på Hjerteforeningens hjemmeside

Støtte til hukommelse og overblik

Hvis du har svært ved at huske, koncentrere dig og overskue ting, er det en god idé at skrive mere ned, end du måske plejer:

• Brug en kalender for at huske dine aftaler. Og til at planlægge dine aktiviteter med.
• Lav huskesedler, når du skal købe ind eller gøre andre ting, hvor der er flere ting, du skal huske på én gang.
• Gør det til en vane at skrive navne, adresser, telefonnumre, beskeder og andre ting ned, som det er vigtigt, at du husker bagefter. Hav altid papir og et skriveredskab i nærheden af dig eller brug din mobiltelefon.
• Tag en pårørende med ved samtaler med læger og andre behandlere.
• Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt om de ting, der har betydning for din sygdom, behandling og forløbet efter.
• Tag stikord ved samtaler med behandlere – eller få din pårørende til at gøre det.

Under indlæggelsen kan nogle opleve at blive forvirrede og hallucinere, det vil sige se eller høre noget, som reelt ikke er der. Selvom dette er ubehageligt, er det ikke altid, at man får drøftet det med personalet. Disse er forbigående og aftager, når man kommer hjem i vante omgivelser.

Brug dit netværk af familie, venner, naboer og kolleger. De kan være en væsentlig støtte for dig.

Det er vigtigt, at du taler med dine pårørende om, hvordan du har det. Så kan de nemmere forstå dig og hjælpe dig på den bedste måde.

Du må ikke forvente, at dine pårørende altid kan gætte, hvad du lige præcis har brug for i en bestemt situation. Dels er de fleste af os er faktisk dårligere til at gætte andres behov, end vi måske selv går og tror. Og derudover er dine pårørende jo også berørte af sygdommen og har derfor deres egne følelser at skulle håndtere.

Forsøg at sige tingene direkte:

• Fortæl hinanden, hvordan I det, og hvordan I gerne vil have, at den anden hjælper.
• Spørg direkte, fremfor at forsøge at gætte på, hvad den anden tænker, føler og har behov for.
• Sig til, hvis du har brug for trøst, omsorg eller bare at snakke. 
• Sig til, hvis du har brug for tålmodighed eller måske praktisk hjælp.

Det kan også være, at du indimellem helst bare vil være i fred. I den situation kan det også være en god idé at sætte ord på. Dine pårørende kan have brug for at få forklaret, at det i bund og grund ikke er dem, du vil være fri for, men at du har brug for tid alene for at samle tankerne.

Hvis du er mere irritabel, end du plejer, kan det være, at du har brug for mere ro og tid til dig selv. Tal med dine pårørende om arbejdsdelingen derhjemme, om familiens aktivitetsniveau, og om jeres behov for at være sammen og alene hver for sig.

Det kan være, at du ikke har det samme overskud til fx at være sammen med mange mennesker i længere tid. Tal med dine pårørende om jeres aftaler for sammenkomster i familien og anden selskabelighed, som du måske ikke har så meget overskud og lyst til i øjeblikket. Kan der findes gode løsninger sammen med familien, så du kan hvile dig undervejs, tage hjem lidt før eller måske helt melde afbud indimellem?