Undersøgelse og behandling af kondylomer

Lægen konstaterer ved at kigge på din hud, om der er tale om kondylomer. Hvis der er tvivl, kan der tages en hudprøve.

Er der tale om kondylomer, drøfter du og lægen i samråd, hvilken behandling der er relevant for dig.

Der findes ingen behandling, som kan fjerne HPV-virus fra kroppen. Behandlingen er derfor rettet mod de synlige kondylomer.

Behandlingen kan være langvarig, og der er stor sandsynlighed for at de kommer igen.

Der findes følgende behandlingsformer:

• Væske. Hjemmebehandling i form af Condyline/Wartec.
• Creme. Hjemmebehandling i form af Aldara-creme, som påsmøres 3 gange ugentligt i op til 16 uger.
• Frysning. Frysning med flydende kvælstof. Behandlingen foretages på Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme.
• Afklipning. Afklipning af enklte kondylomer i lokalbedøvelse kan være en mulighed.
• Laserbehandling. Laserbehandling foretages i lokalbedøvelse. Dette kan i nogle tilfælde gives, når øvrige behandlingsforsøg ikke har haft effekt.

Flere af behandlingerne kan kombineres. Hvis du er gravid, tilbyder vi frysebehandling, eventuelt som et forløb.

Kondylomvirus overføres som hovedregel ved seksuelt samvær.

Der kan gå uger eller måneder, fra man er smittet og til der opstår kondylomer. Det er langt fra alle, der får synlige kondylomer, selvom de er smittet. Dette gør det vanskeligt at vide, fra hvem eller hvordan man har fået infektionen. Dermed kan man godt smitte andre, uden at være klar over det – eller omvendt: blive smittet af en person, der ikke var klar over at være smittet.

Giv besked til din partner

Hvis du ved, at du er smittet, er det vigtigt, at din partner får besked om, at han/hun muligvis kan være smittet med kondylomer.

Hvis du har kondylomer og har været sammen med en partner i 2-3 måneder uden at anvende kondom, er begge med stor sandsynlighed smittet med virus. Det giver derfor ingen mening at begynde at anvende kondom, hvad smitte med kondylomvirus angår.

Brug kondom under behandling

Har du konsekvent anvendt kondom sammen med en ny partner, skal du fortsætte med dette i hele perioden, mens du er i behandling og 3 måneder frem.

Når kondylomerne er fjernet og ikke kommet tilbage efter 3 måneder, formodes det, at dit immunsystem har bekæmpet virus. Det antages nemlig, at de fleste infektioner med kondylomvirus er forbigående.

Vær varsom med at sprede smitten

Det frarådes, at du barberer dig omkring kønsdelene, da det øget risikoen for at sprede smitten til andre områder af huden, end hvor kønsvorterne sidder.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vil du vide mere om kondylomer, kan du eventuelt læse mere på www.patienthåndbogen.dk – søg på: ’kondylom’.

Fakta om kønsvorter/kondylomer

Kondylomer – også kaldet kønsvorter – er en kønssygdom, der skyldes smitte med et virus, der hedder Human Papilloma Virus (HPV). Der findes mange forskellige typer HPV-virus, der kan smitte ved seksuel kontakt. Smitte med én type HPV-virus beskytter ikke mod smitte mod et af de andre HPV-virus. Virus kan ligge i dvale i huden i flere år.

Kondylomer er en af de mest almindelige kønssygdomme. Cirka 2-3% af alle seksuelt aktive unge har kondylomer. Langt flere er dog smittede, men har ingen synlige kondylomer.

Symptomer på kondylomer

Kondylomer fremkommer som små, stilkede eller blomkålslignende vorter på huden eller slimhinderne ved kønsdelene.

• Hos kvinder ses de ofte på slimhinden ved skedeindgangsn og på indersiden af kønslæberne.
• Hos mænd sidder de ofte på forhuden, men også andre steder på penis.

Både hos kvinder og mænd kan der ses kondylomer ved endetarmsåbningen.

Fakta om vaccine mod HPV-virus

Der er kommet en vaccine, som beskytter mod de 2 hyppigste HPV-virus, der giver synlige kondylomer og mod 7 af de HPV-virus, som hyppigst er årsag til celleforandringer på livmoderhalsen.

Det mest ideelle er at blive vaccineret inden seksuel debut. Vaccinationen er blevet en del af det danske børnevaccinationsprogram og anbefales fra 12 år til piger og drenge.