Du er blevet henvist og skal have foretaget en røntgenundersøgelse af dit spiserør.
Sådan foregår undersøgelsen
Undersøgelsen foregår ved, at vi røntgenfotograferer dit spiserør i forskellige positioner med og uden kontrast, som skal drikkes.
Kontrastvæsken har en svag smag af vanilje og ligner milkshake. Kontrastvæsken hjælper lægerne med at tolke røntgenbillederne.
Du bliver røntgenfotograferet, mens kontrastvæsken passerer spiserøret.
Du må gerne have en forælder eller en anden voksen med ind til undersøgelsen.
Undersøgelsen varer cirka ½-1 time.
Sådan forbereder du dig
Tag din sædvanlige medicin
Får du medicin, så tag samme dosis, som du plejer, inden du møder hos os, medmindre du har fået andet at vide.
Når du kommer hjem
Drik rigeligt dagen efter undersøgelsen
Det er vigtigt, at du drikker rigeligt, det vil sige mere end sædvanligt, dagen efter undersøgelsen.
Du får svar på undersøgelsen
Du får svar på undersøgelsen af den læge eller afdeling, der har henvist dig.
Mulige risici
Der er risici forbundet med røntgenstråling. Fordelene ved at bruge røntgenstråler overstiger dog i langt de fleste tilfælde den risiko, der er ved at få foretaget en røntgenundersøgelse. Vil du vide mere om risici, kan du læse mere påpatienthåndbogen.dk. Søg på: 'røntgenstråler og risici'.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte os.