Du skal have foretaget en ultralydsundersøgelse. Ved en ultralydsundersøgelse bruges lydbølger til at danne billeder af led og knogler. Ultralydsundersøgelser virker ved, at lydbølger udsendes og opfanges via et skannerhoved.
Sådan foregår undersøgelsen
Du får påført en gel på huden over det område, der skal undersøges. Et skannerhoved føres herefter let glidende hen over det ønskede område.
Undersøgelsen varer cirka ½-1 time, men der kan være ventetid.
Sådan forbereder du dig
Tag din sædvanlige medicin
Får du medicin, så tag samme dosis, som du plejer, inden du møder hos os, medmindre du har fået andet at vide.
Når du kommer hjem
Svar på undersøgelsen
Du får svar på undersøgelsen af den læge eller afdeling, der har henvist dig.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte os.