Mød fastende til undersøgelsen
Du må ikke spise, drikke eller ryge fra 4 timer inden undersøgelsen. Heller ikke spise pastiller, bolsjer eller tygge tyggegummi.
Det er vigtigt, at din mavesæk er helt tom for at vi kan få et godt indblik til organerne og dermed udføre undersøgelsen bedst muligt. Møder du ikke fastende, kan vi være nødt til at aflyse din undersøgelse.
Tag din sædvanlige medicin
Får du vigtig medicin, må du gerne tage den inden undersøgelsen. Hvis den skal tages med vand, så brug så lidt vand som muligt.