CT-skanning med peroral, Thisted
Du skal have foretaget en CT-skanning, som er en computerstyret røntgenfotografering med meget detaljerede billeder.
Aalborg Universitetshospital
Du skal have foretaget en CT-skanning, som er en computerstyret røntgenfotografering med meget detaljerede billeder.
Du skal have foretaget en CT-skanning, som er en computerstyret røntgenfotografering med meget detaljerede billeder.
Under undersøgelsen ligger du på et leje, som bevæger sig hurtigt gennem en åbning i CT-skanneren, mens der tages billeder med få millimeters afstand af det ønskede område.
Du får udleveret kontrastvæske, som du skal drikke i løbet af 1 time. Væsken består af 1500 ml vand tilsat kontraststof. Kontrastvæsken hjælper lægerne med at tolke skanningsbillederne.
Hele undersøgelsen varer cirka 1½ time.
Hvis du er – eller kan være – gravid, skal du kontakte os inden aftalen, da det kan have indflydelse på gennemførelsen af undersøgelsen.
For at opnå de meste tydelige billeder ved undersøgelsen anbefaler vi, at det seneste måltid, du spiser inden undersøgelsen, er et let fordøjeligt måltid. Det kan fx bestå af suppe, yoghurt eller hvidt brød, der hurtigt kan fordele sig i tarmen.
Du får svar på undersøgelsen fra den læge eller afdeling, som har henvist dig til undersøgelsen.
Der er risici forbundet med røntgenstråling. Fordelene ved at bruge røntgenstråler overstiger dog i langt de fleste tilfælde den risiko, der er ved at få lavet en CT-skanning. Vil du vide mere om risici, kan du læse mere på www.patienthåndbogen.dk – søg på ’røntgenstråler og risici’.
Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte os.
Billeddiagnostisk Afsnit, Thisted Tlf. 97 65 04 83 Vi træffes bedst: Mandag – torsdag 8.00 – 15.00 Fredag 8.00 – 14.30 |