Fjernelse af bryst og skildvagtlymfeknuder i armhulen

Dette er en information til dig og dine pårørende om den operation, som du skal have foretaget, da du har en kræftknude i brystet, og du i samråd med lægen har besluttet, at få brystet fjernet.

Fjernelse af brystet kaldes også en mastektomi.

Ved operationen vil lægen fjerne dit bryst samt skildvagtslymfeknuderne, som sidder i armhulen.

Skildvagtslymfeknuderne, også kaldet Sentinel Node, er den eller de lymfeknuder i armhulen, som lymfevæsken fra brystet først løber op til. Lægen fjerner skildvagtslymfeknuderne for at undersøge om, der er kræftceller deri.