Sådan gør du din øreprop ren
-
-
Tjek øreproppen for ørevoks hver dag
I øreproppen er der boret 1 eller 2 kanaler, som leder lyden ind i dit øre. Hvis kanalen er tilstoppet af ørevoks, giver høreapparatet ikke tilstrækkelig forstærkning, og det kan hyle eller være helt tavst. Derfor bør du dagligt se efter, om lydkanalen er tilstoppet og gøre øreproppen ren, hvis der sidder ørevoks i den.
Vask øreproppen i sæbevand
Tag øreproppen af høreapparatet og læg den i blød i sæbevand eller Steradent i mindst 10 minutter. Du må gerne lade øreproppen ligge i blød i længere tid, eventuelt natten over. Du kan bruge en neglebørste til at gøre øreproppen helt ren. Skyl efter med vand og tør øreproppen med en klud.
Pust øreproppen fri for vand
Når du har vasket øreproppen ren, skal den pustes igennem for at fjerne vanddråber i lydkanalen. Køb eventuelt en puster på apoteket.
-
Vask kun med sæbevand
Du må ikke rense øreproppen i sprit eller benzin. Så bliver den ødelagt.
-