MEP Undersøgelse af motoriske nerver
-
-
Inden undersøgelsen
Ved undersøgelsen ligger du på et leje, hvor du slapper af. Vi placerer elektroder på huden på dine arme og ben.
Selve undersøgelsen
Derefter sender vi magnetiske impulser via en stimulator fra hoved, nakke og ryg ud i arme og ben. Du vil ikke kunne mærke nogen smerte, men impulserne kan høres som små klik ved hver enkelt stimulation. Enkelte patienter oplever let hovedpine i forbindelse med undersøgelsen.
Undersøgelsen varer ½-1 time.
-
Undgå creme
For at elektroderne kan sidde fast på huden, er det vigtigt, at du ikke har brugt nogen form for creme, når du møder til undersøgelsen. Det gælder for eksempel håndcreme, bodylotion, solcreme eller selvbrunercreme.
Udfyld skema
Du skal udfylde det medfølgende skema og medbringe det til undersøgelsen. Det skal afleveres i afdelingens Information, når du ankommer. Kan du svare ja til et eller flere af spørgsmålene, skal du straks kontakte Neurofysiologisk Afdeling telefonisk.
Tag en hjælper med
Hvis du har brug for personlig hjælp, skal du have personlig hjælper med.
-
Resultatet af undersøgelsen bliver vurderet af en læge og bliver efterfølgende sendt til den afdeling eller læge, som henviste dig til undersøgelsen. Det er også der, du får svar på undersøgelsen.
-
Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte os.
-
Ja
Nej
Har du fået indopereret metallegemer i krop eller hoved?
Har du pacemaker?
Har du en indopereret pumpe, for eksempel smerte- eller insulinpumpe?
Er du gravid?
Har du epilepsi?
Skemaet udfyldes inden undersøgelsen og skal medbringes. Aflevér det i afdelingens Information, når du ankommer. Kan du svare ja til et eller flere af spørgsmålene, skal du straks kontakte Neurofysiologisk Afdeling telefonisk.