Anfaldsbehandling
For at vi kan udskrive VYDURA til anfaldsbehandling af din migræne, skal en af følgende gælde dig. Du skal:
- have haft utilfredsstillende effekt af mindst 3 triptaner, hver forsøgt ved mindst 3 anfald
- ikke tåle triptaner
- have behov for behandling med triptaner mere end 9 dage per måned.
Du må højst tage én tablet VYDURA per døgn og højst tage VYDURA 18 dage per måned.
Forebyggende behandling af migræne
For at vi kan udskrive VYDURA til forebyggende behandling af migræne, skal du have episodisk migræne med mindst 4 migræneanfald per måned.
Når du tager VYDURA forebyggende, skal du tage en tablet hver 2. dag.