Coiling af ikke-bristet udposning på hjernens blodkar

De undersøgelser, som du har fået foretaget, har vist at du har en udposning (et aneurisme) på et af hjernens blodårer.

Udposningen skyldes en svaghed i blodkarrets kar-væg. Risikoen for at en udposning brister og giver en hjerneblødning stiger med cirka 1-2% per år, du lever med den. Som regel mærker man sjældent noget til en udposning, før den brister. I dit tilfælde er den dog blevet opdaget ved undersøgelser, og det har givet mulighed for, at vi kan behandle den.

De fleste udposninger kan i dag lukkes ved en behandling, der kaldes coiling. Coiling vil sige, at lægen fører en spiral, kaldet en coil, op i udposningen.

Coilen er fremstillet af en dobbeltspundet platintråd. Den er blød og krøller op som et garnnøgle. Ved at indføre coils i udposningen, indtil der ikke længere kan komme blod derud, bliver det forhindret, at der kan ske blødning fra aneurismet.

Nogle gange suppleres behandlingen med en stent-behandling. Ved andre udposninger er det nødvendigt at operere.

Beskrivelse findes i billedtekst.

En sækformet udposning på blodåren er her blevet foret med coils, så der ikke kan løbe blod ud i udposningen/aneurismet.