Behandling af atrieflimmer

Du har fået konstateret atrieflimmer, som er forstyrrelse af hjertets rytme, og som du skal behandles for.

Sådan foregår behandlingen

Din læge skal altid vurdere, hvilken behandling af atrieflimmer netop du har brug for. Når du skal behandles for hjerterytmeforstyrrelse, har du selv noget at skulle have sagt i forbindelse med behandlingen og den medicin, du skal have. Derfor tager valget af behandling både udgangspunkt i, hvad du selv mener, og i lægens vurdering af dit helbred. I er sammen om at vurdere fordele og ulemper for dig ved de forskellige typer medicin og indgreb.

Har du andre hjerte-kar-sygdomme eller risikofaktorer, skal disse også vurderes og behandles. Det kan være, at du skal have blodfortyndende medicin eller blodtryksmedicin for at beskytte dig mod blodpropper og hjertesvigt.

Behandling med blodfortyndende medicin

Når du har atrieflimmer, vurderer vi altid, om du skal have behandling med blodfortyndende medicin. Medicinen forebygger blodpropper, særligt i hjernen.

Behandlingen kan foregå med flere forskellige præparater. Du og lægen vælger i samråd, hvilket præparat du skal have. Det afhænger blandt andet af, hvad du foretrækker, og af lægens vurdering af din nyre- og leverfunktion samt risiko for blødning.

Frekvenskontrol

Hvis du har symptomer på forstyrrelse i hjerterytmen, får du frekvensregulerende medicin. Medicinen sænker din puls og lindrer symptomer på atrieflimren.

Rytmekontrol

Rytmekontrol ændrer hjertets rytme og holder det i sinusrytme. Rytmekontrollen kan både være medicinsk og ved hjælp af stød.

Medicin til rytmekontrol kaldes også antiarytmika. Medicinen kan bruges til akut behandling af anfald og som fast behandling, der forebygger anfald af atrieflimren.

Får du anfald af atrieflimmer, som ikke går over af sig selv, kan du få et DC-stød (Direct Current). Du får stødet via 2 elektroder på din brystkasse, mens du er bedøvet. Stødet sætter din hjerterytme tilbage i normal sinusrytme. Hvis du har kronisk atrieflimren, er det ikke muligt at få dit hjerte tilbage i normal rytme.

Andre muligheder for behandling

Hvis den medicinske behandling ikke virker på dig, findes der andre alternativer i form af operative indgreb, fx en såkaldt ablation. Det er en varmebehandling af de punkter, hvor din atrieflimmer opstår.

Mulige bivirkninger

Medicin til rytme- og frekvenskontrol kan i sjældne tilfælde sænke din puls så meget, at du kan have behov for en pacemaker. En pacemaker holder pulsen oppe på et acceptabelt niveau.

Gode råd, når du har atrieflimmer

Bilkørsel

Du må gerne køre bil, medmindre din læge fraråder det. Atrieflimmer er som regel ikke forbundet med en øget risiko for tab af bevidsthed. Derfor er der ikke noget grundlag for restriktioner for bilkørsel. Skulle du imidlertid opleve symptomer, i form af fx svimmelhed, er det vigtigt, at du ikke kører bil, men derimod kontakter din egen læge for en vurdering.

Koffein

Der er ingen grund til at anbefale et lavt indtag af koffein.

Rejse

Du kan godt rejse, så længe du tager højde for, at du har en kronisk sygdom. Vær opmærksom på, om rejseforsikringen dækker dig fuldt ud, især hvis du har været indlagt, eller hvis din medicinliste er blevet ændret inden for de seneste måneder. Er du i tvivl om din forsikring, og om du har brug for et forhåndstilsagn i forbindelse med din rejse, bør du kontakte den offentlige rejsesygesikring ved OS International på telefon 70 10 50 55.

Du bør have et blåt EU-sygesikringskort, som dækker udgifter til nødvendig behandling i udlandet. Endelig skal du huske at medbringe tilstrækkelig medicin samt en opdateret medicinliste. Pak altid din medicin i håndbagagen.

Fysisk aktivitet

Det er godt for hjertet, at du dyrker motion. Nogle kan opleve, at deres anfald af atrieflimmer bliver mildere, når de holder sig aktive. Der er ingen grænse for, hvor hårdt du må træne, så længe du ikke oplever, at træningen fremprovokerer anfald, så du bliver dårlig. Anfald af rytmeforstyrrelser udløst af fysisk aktivitet kan ikke forværre din tilstand, men de kan være ubehagelige.

Lyt til signalerne fra din krop. De kan være forskellige fra person til person.

Sex

Der er ingen grund til at være nervøs for at have et aktivt sexliv, selvom du har hjerterytmeforstyrrelse. Regelmæssig seksuel aktivitet er godt for dit hjerte, idet den pulsstigning, der fremkommer ved sex, svarer til at gå op ad en trappe til 2. etage.

Dog kan den fysiske aktivitet hos nogen fremkalde rytmeforstyrrelse eller gøre symptomerne mere udtalte. Hvis det er tilfældet, bør du tage kontakt til din læge, så I eventuelt kan justere din medicin for at afhjælpe symptomerne. Desuden kan noget medicin påvirke potensen hos mænd. Sker det for dig, bør du tale med din læge om det.

Kontakt og mere viden

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vil du vide mere om hjerterytmeforstyrrelse, kan du eventuelt læse mere på patienthåndbogen.dk. Søg på: ’atrieflimren’.