Fjernelse af polyp i endetarmen TEM
-
-
Under operationen er du fuldt bedøvet. Inden du bliver bedøvet, får du antibiotika for at nedsætte risikoen for infektion.
Operationen foregår igennem en kikkert, der føres op i din endetarm. Under operationen blæses der luft i din endetarm for at få overblik over operationsområdet. Igennem kikkerten fører vi de specielle instrumenter ind, der skal fjerne polyppen. I nogle tilfælde lukker lægen polypstedet med en tråd, der opløser sig selv.
Operationen varer mellem 1 og 3 timer.
-
Udtømning af tarmen med Plenvu– sådan gør du:
Dagen før operationen:
- Du må indtage almindelig kost indtil kl. 17.00.
- Efter kl. 17.00 må du kun få tyndtflydende kost, det vil sige alt, der kan passere gennem en si.
- Kl. 13.00:
- Kl. 19.00:
Det kan tage op til 8 minutter
-
- Drik dosis 2 langsomt i løbet af 1 time. Du skal drikke et glas af blandingen hvert 10.-15. minut. Du skal drikke yderligere 500 ml tynd væske efter eget valg samtidig.
- Drikker du ikke Plenvu som anvist, kan det medføre kvalme og opkast.
- Hvis din afføring ikke er vandtynd, skal du drikke yderligere tynde væsker (vand og saft), indtil afføringen er vandtynd.
Mød fastende
Du skal faste, før du skal bedøves. Følg disse regler, medmindre du har fået andet at vide af lægen:
Stop med at spise til midnat. Det gælder al mad.
Stop med at drikke 2 timer før. Du må gerne drikke klare væsker indtil 2 timer før. Klare væsker kan være: vand, saftevand, te, kaffe, juice uden frugtkød. Væsken må gerne indeholde sukker. Din krop kan bruge energien, så du har det godt.
Put intet i munden fra 2 timer før. Lad være at tygge tyggegummi, spise pastiller eller andet, der stimulerer dannelsen af spyt.
Du må tage medicin som aftalt med anæstesilægen. Er du i tvivl, så lad være at tage medicinen, men medbring den.
Hold pause med medicin
Hvis du tager blodfortyndende medicin, skal du holde pause med denne, sådan som du har aftalt med operationslægen.
Køb smertestillende
Sørg for at have almindelig håndkøbsmedicin som Panodil®hjemme til efter operationen.
Tag bad
Tag et grundigt bad, og vask håret om morgenen på operationsdagen for at nedsætte risikoen for betændelse. Bad aftenen før operationen accepteres, hvis det er eneste mulighed.
Fjern hår på venstre lår
Hvis du har hår på venstre lår, skal du barbere hårene væk i et område øverst på låret svarende til 10 x 10 cm.
Kontakt os for mødested og tidspunkt
Du skal møde på Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit A2 på operationsdagen. Du skal kontakte A2 på telefonnummer 97 66 11 46 dagen før operationen efter kl. 13.00 for at få oplyst mødetidspunktet, som enten er kl. 7.00 eller kl. 9.00.
Sørg for at aftale hjemtransport
Når du har modtaget bedøvelse eller stærk smertestillende medicin, skal du vente 24 timer, før du selv må køre bil. Aftal derfor hjemtransport.
-
Efter operationen bliver du kørt til opvågningsstuen, hvor du bliver observeret, indtil du er vågen efter bedøvelsen. Først herefter bliver du kørt tilbage til A2.
Du må drikke og spise, så snart du er tilbage på sengeafsnittet. Du må bevæge dig frit.
Du kan have ondt ved endetarmen efter operationen. I så fald vil du blive tilbudt smertestillende medicin.
-
I de første par dage efter operationen kan du opleve, at det bløder fra din endetarm. Blødningen forsvinder gradvist af sig selv.
I den første uge efter operationen anbefaler, at du bruger et afføringsmiddel, så din afføring holdes lind.
Du kan genoptage dine sædvanlige aktiviteter 2-3 dage efter operationen. Dog skal du i de første 2 uger efter operationen undgå hårdt fysisk arbejde, hård motion og tunge løft.
Du skal være opmærksom på, at du i de første 6 til 8 uger efter operationen kan have svært ved at holde på luften. Du kan også opleve, at du har tynd afføring. Normalt forsvinder disse gener af sig selv, men i sjældne tilfælde kan tilstanden blive permanent.
-
Operation for polypper i endetarmen er et sikkert indgreb, men i sjældne tilfælde kan der opstå komplikationer.
Under operationen kan der gå hul på tarmen. Hvis hullet ikke bliver lukket indefra, kan det blive nødvendigt med en ny operation. Her bliver et stykke af endetarmen fjernet, og i meget sjældne tilfælde bliver der lagt en stomi.
Der kan opstå blødning og betændelse efter operationen. I sjældne tilfælde kan det kræve en ny operation.
Hos kvinder kan der gå hul mellem endetarmen og skeden (vagina), hvilket vil kræve en ny operation, hvor det kan blive nødvendigt at anlægge en midlertidig stomi.
-
Du får resultatet af vævsundersøgelsen af den bortopererede polyp per brev eller med digital post.
Du vil cirka 3 måneder efter operationen blive indkaldt til en kikkertundersøgelse af operationsområdet.
-