Tarmproblemer efter tyktarmskræft

De fleste kræftsvulster behandles med operation evt. kombineret med kemoterapi.
Generelt set er der færre tarmproblemer efter kirurgisk behandling af tyktarmskræft end ved endetarmskræft. Tarmproblemerne er afhængig af, hvor kræftknuden sidder.

Efter operation for en kræftknude i højre side af tarmen, vil ca. 1 ud af 10 patienter få en form for diarre med hyppige og tynde afføringer og evt. natlige afføringer. For mange patienter er problemerne så få, at de ikke har et ønske om behandling. Hvis de ønsker behandling, kan man forbedre tarmproblemerne hos mere end 50 % af patienterne.

Efter operation for en kræftknude i venstre side får man ikke diarré, men ca. 10% oplever besværet tarmtømning, især i form af natlig afføring, hyppige toiletbesøg eller besvær med at tømme tarmen. Hos nogle patienter er tarmproblemerne så svære, at de ønsker en behandling, og vi har god erfaring med simple tiltag til afhjælpning af tømningsbesvær.

Det ser ikke ud til, at behandling med kemoterapi forværrer tarmfunktionen efter problemerne ved tyktarmskræft.

Hos meget få patienter kan kræftknuden fjernes ved en kikkertundersøgelse (hvis de er meget små/-tidlig kræft i en polyp), og der kommer ikke senfølger efter dette.

Kronisk diarré

Tømningsproblemer

Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne