Operation for karpaltunnelsyndrom i lokalbedøvelse, Thisted

Karpaltunnelsyndrom er en tilstand, hvor en nerve bliver klemt under et ledbånd midt i hånden. Nerven kaldes derfor midternerven.

De første symptomer er sovende og prikkende fornemmelser i tommel-, pege-, lang- og dele af ringfingeren, specielt om natten. Senere i forløbet bliver symptomerne mere konstante og forekommer også om dagen med føleforstyrrelser og ”fummelfingrethed”.

Hvis nerven har været klemt gennem længere tid, kan det vare op til et år, før alle symptomerne forsvinder eller mindskes.