Du har fået en Walkerbandage på foden for at aflaste fodleddet eller foden.
Nogle patienter må støtte på foden og tage Walkerbandagen af om natten, andre må ikke. Når du får bandagen på, fortæller vi dig, hvordan du skal forholde dig.
Sådan gør du
Sørg for, at bandagen sidder rigtigt
Din hæl skal være helt tilbage i bandagen. Beskyt hælen med plaster eller andet, hvis du får tegn på vabler. Får du store vabler, skal du kontakte os.
Bandagen må ikke stramme. Du kan selv regulere, hvor stramme stropperne skal være.
Hvis du må tage bandagen af
Når du skal tage bandagen af, skal du først løsne alle stropperne og derefter polsteret. Du skal fjerne hele bandagen på én gang. Vi instruerer dig grundigt, når du får bandagen på.
Hvis du ikke må tage bandagen af
Hvis du ikke må tage bandagen af, er det vigtigt, at du aflaster foden af og til. Sid eller lig med benet hævet og løsn alle stropperne.
Tag smertestillende medicin efter behov
Hvis du har smerter i de første dag, kan du lindre smerterne med smertestillende medicin fra håndkøb. Følg vejledningen på pakken.
Kontrol
Vi indkalder dig til kontrol i Kirurgisk Ambulatorium, så vi kan vurdere, hvordan dit brud heler.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.