Opskrifter på ernæringsdrikke og snacks
-
-
Hjemmelavet koldskål (cirka 3 glas af 2 dl)
4 dl kærnemælk
1 dl ymer
2 pasteuriserede æg
½ dl citronsaft
Sukker efter smag
Pisk æggene godt sammen med sukkeret. Tilsæt de øvrige ingredienser.
Næringshold i 1 glas: 600 kJ, 11 g protein.
Koldskål baseret på færdigblandet koldskål
(3 glas a 2 dl)
2 dl købt koldskål med æg (færdigblandet)
4 spsk. kvark 5+
2 dl fløde
Rør kvarken lind med lidt koldskål. Tilsæt resten af koldskålen og pisk fløden i. Smag eventuelt til med sukker.
Næringshold i 1 glas: 1400 kJ, 9 g protein.
Kakaodrik (1 glas a2½ dl)
1 dl kakaomælk
2 dl sødmælk
2 spsk. kvark 5+
1 tsk. Pulverkaffe
1-2 spsk. sukker.
Pisk alle ingredienserne sammen. Smag eventuelt til med kaffe og sukker.
Tilsæt eventuelt 1 spsk. vaniljeis inden servering.
Næringsindhold i 1 glas: 1000 kJ, 12 g protein.
Iskaffe (2 glas a 2 dl)
1 dl kold, stærk kaffe
125 g blød flødeis (2 dl)
1 dl sødmælk
Eventuelt 2 tsk. instant kakaopulver
Bland det hele godt.
Næringsindhold: 1800 kJ, 9 g protein, 26 g fedt.
Frugtshake (2 glas a 2 dl)
1 dl friske eller frosne bær
1 dl ymer
1 dl kærnemælk
½ del piskefløde
2 spsk. kvark 5+
2 spsk. sukker
Mos bærrene. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend eller pisk kraftigt.
Næringsindhold: 1000 kJ, 8 g protein.
Hindbærshake (3 glas a 2 dl)
1 dl ymer
150 g vaniljeis (1/4 liter)
2 dl sødmælk
200 g hindbær
1-2 spsk. sukker
Bland alle ingredienser sammen og blend eller pisk kraftigt.
Næringsindhold i 1 glas: 1000 kJ, 7 g protein.
Jordbærshake (2 glas a 2 dl)
100 g jordbær
1 dl sødmælk
1 dl piskefløde
2 spsk. kvark 5+
2 spsk. Sukker
Pisk alle ingredienser godt sammen og smag
eventuelt til med sukker.
Næringsindhold i 1 glas: 1050 kJ, 12 g protein.
Banandrik (3 glas a 2 dl)
1½ dl sødmælk
½ moden banan
2½ dl appelsinjuice
3 spsk. kvark 5+
100 g vaniljeis (1/5 l)
Blend eller mos banan og juice sammen og rør kvark godt ud i blandingen. Tilsæt de øvrige ingredienser. Variation: Banan kan udskiftes med 2 ananasringe.
Næringsindhold i 1 glas: 700 kJ, 6 g protein.
Ymerdrik (3 glas a 2 dl)
2 dl ymer
1½ dl kærnemælk
1 dl juice efter eget valg
2-3 spsk. Sukker
2 pasteuriserede æggeblommer
Pisk alle ingredienser godt sammen og smag eventuelt til med sukker.
Næringsindhold i 1 glas: 700 kJ, 6 g protein.
Yoghurtdrik (3 glas a 2 dl)
½ l yoghurt naturel
1 dl saft
2 pasteuriserede æg
Eventuelt sukker efter smag.
Pisk det hele godt sammen.
Næringsindhold i 1 glas: 950 kJ, 10 g protein.
Kvarkdrik (2 glas a 2 dl)
1 pasteuriseret æg
1 spsk. sukker
4 spsk. kvark 5+
1½ dl kærnemælk
2 spsk. appelsinsaft
Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Tilsæt de øvrige ingredienser.
Næringsindhold i 1 glas: 520 kJ, 12 g protein.
Citrondrik (2 glas a 2 dl)
1 pasteuriseret æg
1 spsk. Sukker
1-2 spsk. Citronsaft
1 dl kærnemælk
1 dl ymer
2 spsk. kvark 5+
Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Tilsæt citronsaft og kvark. Rør det hele godt sammen. Kom kærnemælk og ymer i til sidst.
Næringsindhold i 1 glas: 630 kJ, 14 g protein.
-
Mellemmåltid
50 g hakkede mandler
100 g tørrede abrikoser eller hakkede dadler
1 spsk. Solsikkekerner
Bland det hele sammen i en skål.
Næringsindhold: 3070 kJ, 18 g protein.
50 g hasselnødder
100 g rosiner
2 spsk. pinjekerner
Bland det hele sammen i en skål.
Næringsindhold: 3400 kJ, 17 g protein.
50 g valnødder
100 g dadler, udstenede og hakkede
2 spsk. græskarkerner.
Bland det hele sammen i en skål.
Næringsindhold: 2740 kJ, 9 g protein.
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.