- Tyg bolsjer eller tyggegummi
Brug tyggegummi eller bolsjer uden sukker. Når du tygger, øger det dannelsen af spyt i munden.
Kunstige spytmidler kan fugte din mund i flere timer. Midlerne fås som spray og gel af mærket Saliva. Gelen smøres i munden med tandbørste eller svamp. Den kan ikke erstatte tandpasta, da den ikke indeholder fluor. Sprayen kan bruges efter behov.
- Du kan selv fremstille kunstigt spyt
Bland vand og glycerin i forholdet 1:1. Tilsæt eventuelt et par dråber citronsaft for bedre smag. Skyl munden med det kunstige spyt i cirka 30 sekunder og spyt det ud. Bruges efter behov.
- Skyl munden med danskvand
Skyl munden med danskvand et par gange i timen. Danskvand er neutral og har en brusende effekt. Du skal dog passe på med at drikke for meget danskvand, da et stort væskeindtag vil gøre dine vandladningsproblemer større.