Brug af vaginalring

Hvis din livmoder eller skedevæg er sunket ned, kan der komme en generende bule uden for skedeåbningen. Det kan give dig problemer med at tømme blæren eller tarmen eller give dig ufrivillig vandladning. For at afhjælpe disse gener kan du enten blive opereret eller få lagt en vaginalring op i skeden. Vaginalringen giver din livmoder og skedevæg støtte, så de ikke synker ned.