Undersøgelse og behandling af herpes genitalis

Undersøgelsen foregår ved, at lægen tager en prøve (en podning) fra såret med en vatpind. Det er vigtigt, at der podes i starten af et udbrud, da det ellers kan være svært at konstatere virus.

Lægen sender derefter podningen til undersøgelse i laboratoriet, for at fastslå, om den indeholder herpesvirus.

Hvis du får det svar, at du har herpes skal du i behandling.

• Er det første gang, at du har herpes genitalis, består behandlingen af tabletter, der hæmmer virus, så udbruddet varighed forkortes. Tabletterne skal tages i 7-10 dage.
• Er der tale om efterfølgende udbrud, skal du ligeledes behandles med tabletter, men kun i 5 dage.
• Er der tale om hyppige udbrud, svarende til 6-12 udbrud om året, kan du få en forebyggende behandling med tabletter.

Generelt skal du starte med at tage medicinen så hurtigt som muligt, efter at du har mærket symptomer på et herpesudbrud. Det er derfor en god idé at have en pakke medicin liggende, eller sørge for, at du har en recept klar til at hente medicinen.

Der er størst risiko for at smitte andre, når du har et herpesudbrud med blærer, sår eller små rifter i slimhinden og/eller huden på kønsdelene. På disse tidspunkter bør du undlade at dyrke sex, indtil slimhinden/huden føles normal igen. Undlad desuden at barbere kønshårene, når du har et udbrud af herpes.

Har du forkølelsessår ved munden, bør du undlade oralsex.

Hvis du har hyppige udbrud af herpes genitalis, er risikoen for at smitte andre større. Du kan også smitte, når du ikke har symptomer, men risikoen er mindre.

Det er vigtigt, at du fortæller din partner, at du har herpes, så I begge kan være opmærksomme på ikke at dyrke sex, hvis der er udbrud.

Er du ikke smittet med herpes, er der kun en lille risiko for at blive smittet, hvis I konsekvent anvender kondom.

Alle gravide anbefales at tale med deres læge og jordemoder om risikoen for smitte med herpes genitalis under graviditet og fødsel.

Har en gravid aldrig tidligere haft forkølelsessår eller herpes genitalis, anbefales det at bruge kondom og undgå oralsex de sidste uger af graviditeten for at undgå risiko for at smitte barnet ved fødslen.

Har kvinden tidligere haft herpes genitalis – før graviditeten – bliver det nyfødte barn stort set aldrig smittet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vil du vide mere om herpes, kan du eventuelt læse mere påhttps://patienthåndbogen.dk– søg på: ’herpes genitalis’.

Fakta om herpes

Herpes genitalis er en smitsom kønssygdom, der viser sig om små blærer og efterfølgende små sår på hud og slimhinde ved kønsdelene.

Herpes skyldes et meget smitsomt virus, der findes i 2 typer:

• Herpes simplex virus type 1 (HSV-1), der også kaldes herpes labialis, fordi det oftest sidder ved læberne som et forkølelsessår.
• Herpes simplex virus type 2 (HSV-2), der kaldes herpes genitalis, fordi det typisk giver blærer og sår på kønsdelene.

Man kan få både HSV-1 og HSV-2 på kønsdelene.

Over 80% af den voksne befolkning bærer herpes-virus i sig (HSV-1). Omkring 20% er smittet med HSV-2.

Sådan smitter herpes

Herpes smitter ved tæt fysisk kontakt, herunder ved seksuel kontakt. Det er ekstremt usandsynligt at blive smittet via toiletsæder, håndklæder, bestik og lignende.

Symptomer på herpes

Cirka 4-7 dage efter ubeskyttet sex med en partner, der har herpes i udbrud, kan der opstå små grupper af smertefulde blærer og rødme på slimhinden eller huden på kønsdelene. Blærerne brister og bliver til små sår, der heler op i løbet af 2-3 uger, uden at der kommer ar.

Det første udbrud af herpes er ofte det værste. Der kan være flere sår, og lymfekirtlerne i lysken vil typisk være ømme og hævede. Man kan også få influenzalignende symptomer med feber. Sårene kan også sidde i urinrøret og give udflåd og svie ved vandladning.

Kvinder har oftere alvorligere symptomer end mænd, specielt ved det første udbrud efter smitte.

En del bemærker ikke, at de er blevet smittet med herpes genitalis, og er uden symptomer.

Når man er smittet med herpes genitalis, vil virus ligge i nerveforsyningen til det område, der er blevet smittet, og kan derfor bryde frem igen og igen.

Personer, der er smittet med HSV-1 får som regel færre udbrud, end de, der er smittet med HSV-2.