Bækkenbundstræning for kvinder

Bækkenbunden er en muskelgruppe, der består af små tynde muskler. Musklerne i bækkenbunden lukker urinrør, skede og endetarm, så du kan holde på urin, luft og afføring. Har du svært ved at holde på disse, kaldes det inkontinens. Bækkenbunden støtter underlivsorganerne, så de holdes på plads oppe i kroppen. Nedsynkning af skedevæggene eller livmoderen kaldes ofte også prolaps. En velfungerende bækkenbund er også med til at øge følsomheden i underlivet og bidrager dermed positivt til seksuallivet.

Bækkenbundens muskler kan svækkes af eksempelvis fødsler, kronisk forstoppelse, kronisk hoste og tungt fysisk arbejde. Musklerne svækkes også med alderen.

Musklernes størrelse betyder, at kraften, når man spænder, ikke vil være så stor. Det kan sammenlignes med, når man presser læberne sammen.

Bækkenbunden hæfter på indersiden af bækkenet - på kønsbenet, på siderne og bagtil på halebenet. Bækkenbunden har form som en tallerken med en åbning, hvorigennem urinrør, skede og endetarm passerer. Når mavemusklerne spændes, trykker de på organerne, som presses nedad mod bækkenbunden. Bækkenbunden skal derfor være stærk for at kunne støtte underlivsorganerne og holde dig tæt.

Et billede, der indeholder skitse, kunst

Automatisk genereret beskrivelse

Bækkenbund set forfra fra oven.

 

 

Opdateret