Sådan afhjælper du smerter foran i knæet

I denne pjece kan du læse mere om, hvordan du afhjælper smerter foran i knæet, også kaldt forreste knæsmerter. Forreste knæsmerter er en af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge. Smerterne fornemmes fortil i og omkring knæskallen og eventuelt i knæhasen. Smerterne er ikke voldsomme og forekommer sjældent, når benet er i hvile.