Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen, Farsø og Thisted

Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil vokse sammen i løbet af cirka 2 måneder.

De første 3 uger efter bruddet skal du holde skulderen i ro. Derfor har du fået en armslynge med hjem, som skal aflaste armen. Det er vigtigt, at du sætter slyngen korrekt, så du får den bedst mulige aflastning. Du må godt tage slyngen af i løbet af dagen, så længe du ikke bruger armen aktivt. Du må passivt dreje underarmen til kropsgrænsen og passivt løfte den til vandret.