Barnet opholder sig i en hospitalsseng under undersøgelsen og kan foretage sig stille aktiviteter.
Under undersøgelsen lægger vi først en lille plastikslange (venflon) i barnets albuebøjning. Plastikslangen bruges til at indgive medicin og til at udtage blodprøver.
Herefter får barnet en infusion med arginin, der gives over 30 minutter efterfulgt af drop med saltvand. Barnet kan få kortvarig kvalme efter infusionen med arginin.
Ved starten af undersøgelsen tager vi en blodprøve, og det samme gør vi hver ½ time derefter – i alt 6 gange. Vi bruger blodprøverne til at lave analyser af barnets væksthormon.
Under undersøgelsen følger vi også barnets blodtryk og blodsukker som almindelig overvågning under faste og medicinindgift.
Undersøgelsen varer cirka 3 timer.