Den første tid hjemme, efter jeres barn har fået konstateret diabetes
-
-
Vi ringer til jer
Den første tid efter udskrivelsen ringer en af os til jer dagligt for at høre, hvordan det går. Vi ringer til jer
efter aftale.
Vi tilbyder undervisning
Efter udskrivelsen tilbyder vi undervisning til fx
bedsteforældre, dagpleje/vuggestue/børnehave, skole, skolefritidsordning, venner, bekendte og sports-trænere. Det er jeres opgave at tage kontakt til de personer, I gerne vil skal undervises, samt aftale en tid med os. Undervisningen foregår i Stengade 10, 3. sal.
Det er vigtigt, at mindst én forælder deltager i
undervisningen.
-
Hvis der opstår akutte problemer
I tilfælde af akutte problemer med jeres barns
diabetes skal I først kontakte en af os.
Vores telefonnumre fremgår af kontaktboksen.
Hvis problemet opstår uden for almindelig arbejdstid, kan I i stedet kontakte Døgnafsnittet for børn og unge på telefon 97 66 34 25.
Hvis problemet ikke er akut
Er problemet ikke akut, skal I så vidt muligt ringe til os på hverdage mellem klokken 8.00-15.00; dog er det nemmest at træffe os mellem klokken 8.00-9.00.
I er også velkomne til at sende en mail til
minidiabetes@rn.dk. Husk i så fald at skrive barnets navn og efternavn i mailen. Af hensyn til
patientsikkerheden skal I ikke skrive barnets
CPR-nummer i mailen. I skal regne med, at der kan gå 1-3 hverdage, før vi svarer på jeres e-mail, hvis problemet ikke er akut.
-
Aftalte telefonkonsultationer
Når vi har en fast telefonaftale om hjælp til
diabetesreguleringen, forventer vi, at I overholder
aftalen, da tiden er booket i vores kalender. Hvis I er forhindret, er det vigtigt, at I aflyser aftalen.
Konsultation efter 1 måned
Cirka 1 måned efter udskrivelsen fra døgnafsnittet skal I sammen med jeres barn til konsultation hos en diabetessygeplejerske i Stengade 10, 3. sal. Vi aftaler en dato med jer.
Konsultation herefter
Efter den første konsultation bliver I indkaldt til
konsultation i Børneambulatoriet cirka 3 gange om året. Ved 2 af konsultationerne møder I både en
diabetessygeplejerske og en læge.
Den 3. konsultation er en konsultation hos en
diabetessygeplejerske.
Til konsultationerne drøfter vi sammen jeres barns behandling og vejleder jer efter behov. Jeres barn skal altid være med til konsultationerne.
-