Jeres barn undersøges først af en læge og en sygeplejerske. Specielt huden vil blive grundigt undersøgt.
Provokationen foregår ved en 1-dags-indlæggelse, hvor barnet får den aktuelle fødevare i stigende mængde. Barnet provokeres 5-6 gange med minimum ½ times interval.
Hvis barnet får en allergisk reaktion, afbryder vi provokationen og behandler om nødvendigt med medicin.
Barnet skal herefter forblive i afsnittet til reaktionen er aftaget, eller min. 2 timer efter reaktionen.
Når barnet har fået sidste dosis, skal I blive i afdelingen i 2 timer, hvor vi fortsætter med at observere barnet for eventuelle reaktioner. Forvent at provokationen varer i alt 6-8 timer.
Barnet må ikke forlade afdelingen under provokationen.
Husk at tage en madpakke med til barnet og jer selv.