Undersøgelse af penicillinallergi
Jeres barn skal undersøges for penicillinallergi. Penicillinprovokationen laves for at be- eller afkræfte mistanken om penicillinallergi.
Jeres barn undersøges først af en læge og så af en sygeplejerske. Specielt huden vil blive grundigt undersøgt.
Provokationen foregår på Dagafsnittet, hvor barnet får penicillin som mikstur eller tabletter i stigende mængde. Barnet provokeres 2-3 gange med minimum ½ times interval.
Hvis barnet får en allergisk reaktion, afbryder vi provokationen og behandler om nødvendigt med medicin.
Barnet skal herefter blive i afsnittet, til reaktionen er aftaget, eller i minimum 2 timer efter reaktionen.
Når barnet har fået sidste dosis, skal I blive i afdelingen i 2 timer, hvor vi fortsætter med at observere barnet for eventuelle reaktioner. Forvent, at provokationen varer i alt 3-4 timer. Barnet må ikke forlade afdelingen under provokationen.
(Oxis, Serevent, Formo, Bufomix, Seretide, Relvar Elipta, Innovair eller Symbicort)
(Ventoline, Airomir, Buventol eller Bricanyl)
(Lokal steroidbehandling med creme for eksem skal ikke pauseres).
Provokationen kan kun foregå, hvis jeres barn er rask. Barnet må ikke være forkølet, have feber, maveinfluenza, opblussen i eksem eller lignende forud for provokationen. Har barnet disse symptomer, skal I kontakte afdelingen
Efter provokationen på Dagafsnittet får I medicin med hjem til langtidsprovokation i 7 dage. Først derefter kan lægen be- eller afkræfte eventuel penicillinallergi.
Du skal kontakte os pr. telefon, hvis dit barn får en allergisk reaktion indenfor de 7 dage, hvor dit barn får langtidsprovokationen.
Har du i øvrigt spørgsmål, eller er du i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte os.