Til dit første besøg i Blodbanken tager vi en blodprøve, og du skal udfylde et elektronisk spørgeskema, som indeholder sundhedsrelaterede spørgsmål. Når du har udfyldt spørgeskemaet, gennemgår du det sammen med en sygeplejerske.
Det tager cirka ½ time første gang, du har en aftale med Blodbanken.
Når du forlader Blodbanken, er du bloddonor. Du bliver herefter indkaldt til tapning, når vi har brug for din blodtype. Der går minimum 2-6 måneder, og der kan oftest gå længere tid, inden du bliver indkaldt til din første tapning.