Alfabetisk oversigt over specialer på Aalborg Universitetshospital. Klik på et speciale for at se tilhørende afsnit. Bemærk, at de er placeret på en række forskellige adresser.
Se afsnit og ambulatorier på vores forskellige lokaliteter:
Aalborg, Syd
Aalborg, Nord
Thisted
Farsø
Hobro
Se komplet liste
Her finder du en række informationer som er relevante for forskellige grupper af sundhedsfaglige.
Som Region Nordjyllands største hospital har Aalborg Universitetshospital en central rolle i det samarbejdende nordjyske sundhedsvæsen. Vi leverer høj faglig kvalitet, og vores patienter er da også blandt de mest tilfredse i landet. Med det høje fagligt niveau, varetagelse af præ- og postgraduat uddannelse samt forskning i international klasse er vi en attraktiv arbejdsplads og samarbejdspartner.
På Aalborg Universitetshospital er forskning en del af vores hverdag og noget, som er tæt forbundet med det kliniske arbejde. Vores aktive og inspirerende forskningsmiljøer skaber hver dag ny og opsigtsvækkende viden. Viden som kan gøre en forskel på hospitalsafdelinger verden over.
Aalborg Jordemodercenter tilbyder jordemoderkonsultationer, forskellige former for fødselsforberedelse samt rundvisning på fødegangen i Aalborg.
Aalborg Jordemodercenter består af hovedcentret i Dag Hammarskjölds Gade i Aalborg samt 8 lokale konsultationer i nogle af omegnskommunerne. Vi anbefaler gravide i nærområderne at benytte disse. Tilbuddene i de lokale konsultationer er målrettet de lokale forhold.
Opdateret 15-4-2021: Vi tager en række forholdsregler, som betyder ændringer for dig, som er gravid. Det gælder både i forbindelse med jordemoderkonsultationer, fødsel og andre aftaler på hospitalet.
Desuden gælder følgende:
Fold alle ud Fold alle sammen
Du må kun have 1 ledsager med til jordemoderkonsultation.
Både du og din ledsager skal bære mundbind i venteværelset og til konsultationen.
Fødselsforberedelse er aflyst på ubestemt tid. Se i stedet vores online fødselsforberedelse her.
Vi kan desværre ikke holde vores sædvanlige fødselsforberedelse pga. covid-19.
I stedet har vi lavet nogle film, som kan besvare nogle af de tanker og spørgsmål, som du måske har om fødslen.
Film om fødsel
Har I brug for akut hjælp, kan I kontakte Fødemodtagelsen som sædvanlig, tlf. 97 66 31 08
Alle gravide bliver testet for COVID-19 ved ankomst til Fødemodtagelsen.
Ingen med COVID-19 eller symptomer på COVID-19 må komme ind på hospitalet.Har din partner symptomer på COVID-19, er du velkommen til at medbringe en anden pårørende..
Du må medbringe én pårørende til fødslen på hospitalet.
I situationer, hvor den fødendes fysiske eller psykiske tilstand kræver det, kan der medbringes en ekstra pårørende. Dette skal aftales på forhånd med jordemoderen.
For at vi kan hjælpe jer, har vi brug for, at I hjælper os.
Vi henstiller derfor til, at du som partner/pårørende til den fødende altid bærer mundbind på hospitalet - også under fødslen. Det aftales med personalet, hvorledes du kan tage pauser uden mundbind.
Tak fordi I ved at overholde ovenstående procedurer, er med til at mindske risikoen for at vores jordemødre bliver smittet med Covid-19.
Vi vil så gerne holde os raske, så vi kan være der for Jer.
Vi glæder os til at tage i mod jer, og hjælpe jer så I får den bedst mulige fødselsoplevelse hos os.
Det er muligt at føde hjemme.
Du skal podes for COVID-19 inden fødslen, og ved mistanke om eller bekræftet smitte, skal fødslen foregå på hospital. For at man kan føde hjemme, må hverken den fødende eller medlemmer af husstanden have symptomer på COVID-19.
Jordemoderen, der er til stede ved hjemmefødslen, vil følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for hygiejne og brug af værnemidler under fødslen. Anbefalingerne er de samme som ved fødsel på hospital, og jordemoderen medbringer selv værnemidlerne.
Hvis du skal føde hjemme, har du mulighed for at have mere end én pårørende med, hvis du ønsker det. Regler om hygiejne og afstandskrav gælder også i hjemmet. Lav en aftale med jordemoderen inden fødslen.
Der er fortsat barselsophold for førstegangsfødende. Vi opfordrer dog til, at alle, der kan, tager hjem umiddelbart efter fødslen.
Er du COVID-19 positiv, stiles der efter, at du føder ambulant. Her har du tæt kontakt til personalet fra Barselsafsnittet.
På Barselsafsnittet kan du have din partner med, hvis din partner ikke har symptomer på Coronavirus (COVID-19).
Afstandskravet grundet COVID-19 gælder fortsat på hospitalet.
For at kunne overholde reglerne om afstand både for jer, de andre indlagte på barsel og vores personale, henstiller vi til, at I venter med barselsbesøg, til I kommer hjem. Dette for at vi passer bedst muligt på hinanden.
Har I brug for at kontakte jordemoderen efter udskrivelse, kan I kontakte os via telefon:
Kl. 7-15 tlf.. 97 66 20 01 (Afsnit for familiebarsel)
Kl 15-07 tlf. 97 66 29 86 (Barselsafsnit)
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle familier med nyfødte født af COVID-19 positiv mor, eller hvor andre familiemedlemmer har COVID-19, er særlige opmærksomme på symptomer hos barnet.
De første 3 uger efter udskrivelsen kan familierne kontakte fødestedet via telefon, hvis de har spørgsmål. Derefter skal de kontakte egen læge.
Sundhedsstyrelsen har lavet informationsmateriale med gode råd til gravide.
Læs mere på Sundhedsstyrelsen hjemmeside
Vi har desværre været nødt til at aflyse vores sædvanlige fødselsforberedelse på ubestemt tid. I stedet har vi lavet nogle film, som kan besvare nogle af de tanker og spørgsmål, som du måske har om fødslen. Se online fødselsforberedelse
Find informationer om graviditet, fødsel og tiden efter fødslen.
Aalborg Jordemodercenter tilbyder en bred vifte af aktiviteter og tilbud til gravide og kommende fædre, hvor I får konkret viden om graviditeten, fødslen og barslen.
Aktiviteter og tilbud
Du kan allerede nu begynde at gøre dig tanker om amning, og om hvordan I får etableret et godt ammeforløb. Vi har samlet en oversigt over ammeforløbet, som kan være en god guide i den første tid med det nyfødte barn.
Se tidslinje over amning