Webinar om trivsel og bekymring hos yngre læger
Dato: onsdag den 9. december
Tidspunkt: kl. 16.00 – 17.30
Klik her for tilmelding
Hvordan hjælper vi yngre læger med at finde fodfæste i en klinisk hverdag præget af ansvar, usikkerhed og høje forventninger? Og kan vi gennem uddannelse gøre noget for at styrke deres trivsel?
Sofie Mundt er uddannet sygeplejerske og psykoterapeut og arbejder som ph.d.-studerende og kursusleder ved CAMES, Region Hovedstaden. Sofie fortæller om sin forskning i bekymring og trivsel hos yngre læger, hvor hun undersøger, hvordan man bedre kan støtte dem i mødet med klinikkens udfordringer. Med afsæt i sin forskning, der omfatter et interventionsstudie, interviews og et litteraturstudie, deler Sofie indsigter, perspektiver og spørgsmål, der kalder på fælles refleksion.
Webinaret er for alle med interesse for medicinsk uddannelse og yngre lægers trivsel og inviterer til dialog: Hvad kan vi gøre anderledes – og hvilken rolle kan uddannelse spille?