Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for fremtidens speciallæge

I maj 2024 er der kommet nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen i rapporten "Fremtidens Speciallæge". Uddannelsen af speciallæger skal sikre bredere kompetencer for at kunne imødekomme de behov, som befolkningen vil have de næste tyve år.

Anbefalingerne til ændringer af den lægelige videreuddannelse har været i bred offentlig høring, hos blandt andet patientforeninger, faglige organisationer, specialeselskaber, regioner og kommuner.

Rapporten med anbefalinger til fremtidens lægelige videreuddannelse kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Fremtidens speciallæge

Der forestår nu et arbejde med at implementere det på uddannelserne, og her vil Sundhedsstyrelsen snarest tage kontakt til aktørerne for at planlægge den videre proces. Det vil indebære at lave nye målbeskrivelser via specialeselskaberne - og når de foreligger skal afdelingerne i gang med at lave nye uddannelsesprogrammer.

Har du spørgsmål angående rapporten eller det forestående arbejde, kontakt da uddannelseskoordinerende overlæge Anja Kirstein på anja.kirstein@rn.dk

Opdateret