Mød UAO på Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme

Læs om de erfaringer og tiltag, som Ann-Kathrine har gjort som relativt ny uddannelsesansvarlig overlæge for en nystartet afdeling.

Ann-Kathrine overtog stillingen som uddannelsesansvarlig overlæge den 1. november 2023, og vi har bedt hende svare på 4 spørgsmål om det, hun oplever som ny UAO:

Hvor godt kender du den afdeling, som du er blevet UAO for?

Jeg har været ansat siden marts 2021. Da afdelingen kun er omkring 5 år og stadig er under opbygning, har jeg gennem de sidste 3 år kunne være med til at præge og udvikle afdelingen.

 

Hvad er det bedste uddannelsesmæssige tiltag, som i øjeblikket foregår på din afdeling?

Vi fik mulighed for at få introlæger i 2021 og ser nu ind i at oprette hoveduddannelsesforløb.

Endvidere er der fokus på kompetencevurdering og direkte supervision.

 

Hvilke erfaringer kunne du tænke dig at høre om fra dine UAO-kolleger?

Jeg vil gerne høre om de udfordringer, der kan være med at få produktion og en god uddannelse med mulighed for individualisering alt efter interesse til at gå op i en højere enhed - især på de mindre afdelinger med få uddannelseslæger. Det er et af det punkter, der kan være en udfordring, har jeg erfaret.

 

Har du konkrete planer for nye tiltag på din afdeling, og vil du dele dem?

Lige nu er der fuld fokus på at få udarbejdet og godkendt uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsesforløb samt at få lavet en god uddannelsesplan for de kommende kursister.

Herudover er vi lige gået i gang med invers feedback på afdelingen, hvilket giver mulighed for refleksion over egne og andres roller og ageren hos både yngre læger samt speciallæger.

Opdateret