Mød den nye UAO på Klinisk Genetisk Afdeling

Læs præsentationen af Janni Majgaard Jensen, som tiltrådte som uddannelsesansvarlig overlæge ved Klinisk Genetisk Afdeling den 1. januar 2023.

Præsentation 

Jeg startede på Klinisk Genetisk Afdeling i 2016 som uddannelseslæge og har set afdelingen vokse fra meget få ansatte til i dag at bestå af 15 læger, hvoraf 6 er uddannelseslæger.

Det har været en lærerig rejse at se afdelingen vokse sig større og være en del af processen som først uddannelseslæge og UKYL til speciallæge og nu UAO. Lægelig uddannelse har altid stået mig nær, og det er mig en ære at få lov at føre fanen som UAO videre på Klinisk Genetisk Afdeling.

Vi værner om et godt uddannelsesmiljø og uddannelse af yngre læger står højt på alles dagsorden.

I øjeblikket har vi et kommunikativt uddannelsestiltag, hvor uddannelseslægerne sammen med sygehuspræsten gennemgår et ”eksistenslaboratorium”. Et tiltag der skal styrke deres arbejde i mødet med patienter ved at give rum til refleksion og en mulighed for at udforske, hvad der er på spil, når mennesker rammes af sygdom og krise.

I den nære fremtid ser jeg frem til at arbejde med tiltagene fra uddannelseslægernes 3-timersmøde. Og lur mig, om ikke jeg har et par andre idéer i støbeskeen.

Jeg glæder mig til at være en fortsat del af uddannelsesteamet på Aalborg UH og netværke med UAO-kollegaer på tværs af afdelinger.

 

Baggrund

Denne præsentation er et nyt tiltag med præsentation af nye uddannelsesansvarlige overlæger – og efterhånden også de erfarne.

Følgende spørgsmål danner baggrund for præsentationen:

  • Hvor godt kender du den afdeling, som du er blevet UAO for?
  • Hvad er det bedste uddannelsesmæssige tiltag, som i øjeblikket foregår på din afdeling?
  • Hvilke erfaringer kunne du tænke dig at høre om fra dine UAO-kolleger?
  • Har du konkrete planer for nye tiltag på din afdeling, og vil du dele dem?