Kassation af bøger før udflytning til Hospitalsbyen

Skal I også rydde op før den snarlige udflytning til Hospitalsbyen og har mange forældede bøger fra Medicinsk Bibliotek stående?

Forældede bøger skal naturligvis ikke flyttes med, men kasseres. Alle bøger med Medicinsk Bibliotek-stregkode og blå tape er registreret i vores bibliotekskatalog og skal derfor slettes i forbindelse med kassation.

Vi kan tilbyde at komme ud på jeres afdeling og kassere/slette bøgerne i bibliotekssystemet, og I skal derefter selv sørge for bortskaffelse af bøgerne.

En anden mulighed er at sende os en liste med titler på bøgerne eller stregkodenumrene, eller I kan fx tage billeder af bøgerne til os, hvorefter vi kasserer/sletter dem i bibliotekssystemet. Herefter kan I bortskaffe bøgerne.

Af ressourcemæssige hensyn vil vi gerne undgå, at bøgerne bliver sendt til os.

Kontakt os for mere information eller for at lave en aftale medbib@rn.dk.