Ph.d.-forsvar ved Jacob Gamst

Skønsmæssigt lider 1-2% af den voksne befolkning i Europa af atrieflimren, og atrieflimren er dermed den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. Atrieflimren forekommer særligt ofte blandt ældre, og med den ændrede demografiske sammensætning af befolkningen forventes antallet af individer med atrieflimren at stige betragteligt i de kommende år. 

Ph.d.-afhandlingen belyser med moderne epidemiologiske metoder, og med udgangspunkt i de unikke danske sundhedsregistre, infektioners rolle som udløsende årsag til atrieflimren, samt den prognostiske betydning af forudbestående atrieflimren ved kritisk sygdom.

Ph.d.-afhandlingen består af 3 studier. Studie 1 er et case-kontrolstudie, der inkluderer samtlige 54.491 patienter med første hospitalskontakt med atrieflimren i Region Nordjylland og –Midtjylland i perioden 1999–2010 samt 253,112 befolkningsbaserede kontrolpersoner. Studiet viser, at risikoen for udvikling af atrieflimren er 16 gange øget blandt patienter, der nyligt har været hospitalsindlagt med infektionssygdomme, mens risikoen for udvikling af atrieflimren er fordoblet i perioden efter en infektion behandlet uden indlæggelse.

Studie 2 og studie 3 er kohortestudier, der omfatter henholdsvis samtlige 88.315 patienter indlagt med pneumoni  i Region Nordjylland og –Midtjylland i perioden 1997–2012, og samtlige 57.110 patienter indlagt på en dansk intensiv afdeling i perioden 2005–2011. Begge studier viser, at patienter med forudbestående atrieflimren har væsentligt højere risiko for arteriel thromboemboli og væsentligt højere dødelighed end patienter uden atrieflimren. Disse forskelle synes forklaret ved højere alder og højere forekomst af kroniske sygdomme i gruppen af patienter med atrieflimren i forhold til patienter uden atrieflimren. Atrieflimren forekommer dog at være en selvstændig risikofaktor for død blandt respiratorbehandlede intensiv patienter og blandt intensiv patienter yngre end 55 år. Blandt patienter med atrieflimren påviste begge studier en sammenhæng mellem forudgående behandling med vitamin-K antagonister og nedsat risiko for død.

Tid og sted

Forsvaret finder sted mandag den 2. februar klokken 13.00 i auditoriet i Forskningens Hus. Der vil efterfølgende være reception.

Vejledere og bedømmere

Vejledere:

• Lektor Reimar W. Thomsen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (hovedvejleder)
• Lektor Christian F. Christiansen,  Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
• Professor Lars H. Rasmussen, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
• Professor Bodil S. Rasmussen, Klinik Anæstesi, Aalborg Universitetshospital

Bedømmere:

• Lektor Lars Frost, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenhed Midt – Silkeborg (formand)
• Senior lecturer Ian Douglas, London School of Hygiene and Tropical Medicine
• Professor Kenneth Egstrup, Medicinsk Forskningsafdeling, OUH Svendborg