Aalborg Sygehus bygger fælles akutmodtagelse
Dermed får de akutte patienter èn indgang til sygehuset og kontakt med speciallæger. Forventningen er, at patienterne hurtigere bliver diagnosticeret, at mange helt undgår indlæggelse eller kun opholder sig kortere tid på hospitalet.
Patienterne indlagt kortere tid
I den nye fælles akutmodtagelse kommer læger og sygeplejersker i front for at modtage alle typer af skader og sygdomme.
Det betyder, at en patients skader og symptomer med det samme bliver vurderet af specialuddannede læger og sygeplejersker, så patienten kan få den rette behandling i rette tid.
Sygehusets kapacitet bliver dermed bedre udnyttet. Og patienterne får et hurtigere og mere strømlinet forløb, samt gavn af at fagligheden i det akutte arbejde bliver samlet i akutmodtagelsen.
Byggeri på taget
Fælles akutmodtagelsens nybyggede sengeafsnit kommer til at ligge på tagfladen vest for højhuset på Aalborg Sygehus Syd. Her bliver der bygget cirka 2000 m2 i to etager til 36 senge fordelt på 18 sengestuer.
Byggeprojektet omfatter også en ny elevatorforbindelse til sengetransport, nye kontorer og vagtværelser samt en mindre ombygning i den eksisterende skade/modtagelse.
Det er planen, at det nye sengeafsnit skal åbne i foråret 2013 og fungere i perioden indtil, det nye universitetshospital tages i brug.
Yderligere informationer
Region Nordjylland holder rejsegilde for inviterede gæster og pressen fredag den 22. juni 2012 kl. 12.00.
Kontaktpersoner
Bent Sørensen, byggeudvalgsformand for byggeudvalg ved Aalborg Sygehus, tlf. 96 35 10 00
Joern-Munkhof-Moeller
Cheflæge
Lone-Noergaard-Christensen
Afsnitsledende sygeplejerske
Forfatter
Anette-Jepsen
Specialkonsulent