Kirsten Steffensen og Pernille Brændstrup, projektsygeplejersker
Vi arbejder hovedsagelig med protokoller vedrørende prostata -og blærecancer.
Det er selvfølgelig altid frivilligt at deltage – og man vil også altid kunne trække sit samtykke tilbage.
De protokoller vi lige nu optager patienter i er:
- ARASTEP Det er et studie hvor mænd der tidligere har fået fjernet prostata og /eller har fået strålebehandling mod prostata og hvor man efterfølgende så får stigende PSA. Inden man kan inkluderes i studiet bliver der lavet forskellige scanninger og blodprøver med henblik på at finde frem til, om man er egnet til studiet.
Behandlingen vil være medicinsk kastrationsbehandling evt. med tillæg af superhormon.
- SPCG 15 er et studie der retter sig mod nydiagnostiserede prostata-cancer patienter, hvor man ved udvalgte patienter kan trække lod mellem operation (fjernelse af prostata) og strålebehandling – strålebehandlingen vil være standardbehandling.
- 64 Cu- DOTA er et studie i samarbejde med nuklearmedicinsk afdeling. Vi afprøver et nyt sporstof ved scanning. De patienter der kan deltage er patienter der ikke får nogen behandling for deres prostata- cancer og som har fået foretaget vævsprøver indenfor de seneste 6 mdr. Testen består af frivillige scanninger på nuklearmedicinsk afdeling
- NorCys er en kvalitetsdatabase hvor data fra patienter der har fået fjernet blæren på grund af cancer bliver samlet
- COMPETENCE er en protokol hvor visse patienter forud for operation med fjernelse af blæren kan deltage. Der bliver halvdelen af patienterne tilbudt samtale med en læge i ældremedicin. Dette med det sigte, om noget kan optimeres fx medicin, ernæring og optimering af igangværende behandling. De får endvidere tilbudt udvidet samtale og øvelser ved fysioterapeut.
- En-BLOC er en ny operationsteknisk procedure, der kan afprøves til patienter med mindre nydiagnostiserede blærepolyp.
Bemærk: Projektet er lukket for inklusion.
- Nordic Sun er til patienter med udbredt nyrecancer. De vil blive henvist til Onkologisk Afdeling i Aarhus med henblik på behandling forud en eventuel operation.
Opdateret