Hjerte
Det randomiserede PAIN-trial, der undersøger effekten af nerveblokader i forbindelse med hjertekirurgi, er afsluttet og aktuelt under fagfællebedømmelse. Foreløbige resultater indikerer, at blokader er sikre at anvende, men at effekten primært ses hos en selekteret patientgruppe. På baggrund heraf forventes blokader ikke at blive implementeret som standardbehandling. Projektet har modtaget væsentlig støtte fra personale inden for anæstesi, thoraxintensiv, operationsafsnit og sengeafdeling.
Et opfølgningsstudie med ét års observationstid pågår i forlængelse af "Precision Pain Mapping"-projektet, som har til formål at kortlægge patientrapporteret smerte efter median sternotomi ved hjælp af den digitale platform Navigate Pain. Patienter blev tidligere instrueret i at visualisere deres smerteoplevelse på en iPad i forbindelse med indlæggelse.
Der deltages som forskningscenter i to internationale studier:
- TACSI-studiet: Inklusionen blev afsluttet i 2024, og ét års opfølgning forventes afsluttet i februar 2025. Publicering af de første resultater forventes herefter.
- ROMA-kvindestudiet: Det første studie dedikeret udelukkende til kvinder med iskæmisk hjertesygdom. Der sammenlignes single arteriel grafting med multiple arterielle grafter. Inklusionen begyndte i 2024.
Et multicenterstudie med titlen RECARD er ligeledes igangsat i samarbejde med en anden national institution.
Endelig er en kasuistik om en aberrant venstre atrial chorda hos en patient med operationskrævende mitralinsufficiens blevet publiceret.
Opdateret