Samarbejde og karriereudvikling i centrum på årets forskningsseminar

Temaet for seminaret var denne gang det gode samarbejde og karriereudvikling. For som dekan Karina Dahl Steffensen og lægefaglig direktør Søren Pihlkjær Hjortshøj pointerede i dagens åbningsindlæg, fordrer sundhedsvæsenets stigende kompleksitet, at udfordringerne løses i samarbejde – og ikke i siloer!

Et glimrende eksempel på det gode samarbejde på tværs af hospital og universitet stod professor og overlæge ved Hjertemedicinsk Afdeling Peter Søgaard og ingeniør og professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Samuel Emil Schmidt for. De står bag udviklingen af et lille apparat, der ved hjælp af vibrationssensorer og smarte algoritmer kan måle en persons maksimale iltoptagelse – VO2max – også kaldet konditallet, som ifølge American Heart Association er den stærkeste indikator for sundhed. Projektet er et billede på et samarbejde, hvor kliniske og ingeniørmæssige kompetencer har bidraget til en opfindelse, som i internationale kredse er blevet udnævnt til at være blandt de fem mest lovende opfindelser inden for digital sundhed.

Det gode samarbejde – på tværs af nationer

Dernæst leverede professor og overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling Ulla Møller Weinreich og professor og læge fra Imperial College London, England Jennifer Quint en fortælling om, hvordan de to har etableret et forskningssamarbejde, der ikke kun beror på fælles faglige interesseområder, men også på venskab og god gammeldags ”kemi”.

Herefter blev blikket rettet mod de samarbejdsrelationer, der skabes lokalt på hospitalet på tværs af faggrupper og forskningsenheder.

Under overskriften ”Ingen kan alt – alle kan noget – og sammen er vi bedst” gav lektor i klinisk sygepleje Lone Jørgensen og overlæge Tommy Kjærgaard Nielsen fra Nyre- og Urinvejskirurgisk Afdeling et indblik i, hvordan samarbejde på tværs af fagligheder og forskningsgrupper kan skabe ny viden tæt på klinisk praksis.

Med afsæt i konkrete projekter viste de, hvordan de med deres forskellige fagligheder supplerer hinanden og skaber ny viden og sikrer tættere kobling mellem klinisk praksis, forskning, uddannelse og innovation.

Formiddagens program blev rundet af med et oplæg af Søren Barlebo Rasmussen, der er professor i ledelse, med mange års erfaring med forskning i samarbejde og organisationer. Han satte fokus på, hvad der kendetegner godt samarbejde – og hvordan man skaber mere af det. Han pegede blandt andet på samspillet mellem samarbejder, der sættes i gang udefra, og dem, der opstår indefra blandt fagfolkene selv. Ifølge ham er begge dele nødvendige: Rammer og retning kan understøtte samarbejde, men det er først, når der opstår et reelt engagement og fælles interesse, at kvaliteten for alvor løftes.

Søren Barlebo Rasmussens oplæg om det gode samarbejde.

”Hvaa - hvor skal vi hen, du?”

Efter frokost blev blikket rettet mod yngre forskeres karriereudvikling.

Professor ved Forskningsafsnit for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme og nyudnævnt viceinstitutleder for forskning og innovation ved Klinisk Institut, Christina Brock, præsenterede et kursusforløb målrettet yngre forskere med fokus på forskningsledelse og finansiering. Med kurset søger man at ruste yngre forskere til at lede forskningsprojekter og opbygge stærke ansøgninger, blandt andet gennem sparring og fokus på missionsdrevet forskning.

Herefter satte overlæge Stine Linding Andersen fra Klinisk Biokemisk Afdeling fokus på behovet for at understøtte forskere efter endt ph.d. Hun pegede på vigtigheden af netværk og fællesskaber og præsenterede tankerne bag det akademi for yngre kliniske forskere, som er ved at blive etableret i Region Nordjylland (læs mere her).

Som afrunding havde tre postdocs fået til opdrag at give deres personlige fortællinger om, hvordan deres forskerkarriere indtil nu har udspillet sig.

Således delte fysioterapeut Birgitte Hede Ebbesen fra Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Julie Mackenhauer, speciallæge i samfundsmedicin og socialoverlæge ved Almen Voksenpsykiatri på Aalborg UH, samt seniorepidemiolog og lektor Peter Brønnum Nielsen fra Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning deres erfaringer – om betydningen af netværk, mentorer og ledelsesmæssig opbakning, og fortællinger om, at karriereveje ikke nødvendigvis er snorlige, men formes undervejs af muligheder, samarbejder og egne interesser.

Fysioterapeut Birgitte Hede Ebbesen fortalte om sin forskerkarriere.

”Som man siger”

Dagens program blev rundet af med et oplæg ved landets nok mest markante – og underholdende – sprogforsker, Michael Ejstrup.

Med sin baggrund som cand.mag. i lingvistik og retorik samt en ph.d. i fonetik og dansk talesprog leverede Ejstrup et underholdende og tankevækkende oplæg om det danske sprog og dialekter. Her gav han indsigt i, hvordan måden, vi taler på, er tæt forbundet med, hvem vi er – både som individer og som fællesskab – og hvordan vores forskellige måder at tale dansk på kan bidrage til både misforståelser, fordomme og kritik.

Skulle man have lyst til at høre Michael Ejstrup udfolde facetterne i det danske sprog, er podcasten ”Som man siger” bestemt et lyt værd. Eller som vi siger her i Nordjylland: Den er ikk’ så ringe. Find den på de fleste podcast-platforme – fx Spotify.