Kan avanceret badehætte lindre nerveskader efter kemoterapi?

Prikken, snurren, følelsesløshed og smerter i hænder og fødder er for mange kræftpatienter en ubehagelig bivirkning ved den kemoterapi, som bruges til at behandle sygdommen. Generne skyldes skader på patienternes nervesystem – også kaldet kemoterapi-induceret perifer neuropati, og er noget, der påvirker patienternes livskvalitet, fortæller Mette Louise Roed, der er sygeplejerske og projektkoordinator ved Afdeling for Blodsygdomme:

- Neuropatiske forstyrrelser er virkelig invaderende for patienterne, både fysisk, men også psykisk, socialt og arbejdsmæssigt. I dag findes der ingen effektiv behandling, som kan fjerne nerveskaderne, og mulighederne for at lindre symptomerne er begrænsede, fortæller hun.

I det nye forskningsprojekt sætter forskerne deres lid til, at en særlig hætte med elektroder, der sender svage impulser mod hjernen kan ændre smerteopfattelsen hos patienterne, så deres gener reduceres. 

- Forskning tyder på, at der sker forandringer i de områder af hjernen, der bearbejder smerter og sanseindtryk. Derfor undersøger vi, om vi ved hjælp af hjernestimulation kan modulere - eller omprogrammere - disse mekanismer og dermed reducere smerter og føleforstyrrelser, siger postdoc ved Radiologisk Forskningscenter på Billeddiagnostisk Afdeling, Suganthiya S. Croosu.

Tester behandlingen hjemme i stuen

I studiet skal 30 patienter med myelomatose og nerveskader efter kemoterapi afprøve behandlingen med den avancerede badehætte. Efter oplæring på hospitalet skal deltagerne anvende hætten derhjemme fem gange om ugen i fire uger ad gangen. 

- Det er en behandling, patienterne selv kan administrere derhjemme uden smerter eller ubehag. Det giver en stor fleksibilitet i hverdagen, og samtidig oplever vi, at mange patienter sætter pris på selv at kunne gøre noget aktivt for at håndtere deres symptomer, siger Mette Louise Roed.

I projektet gennemgår deltagerne både en periode med aktiv hjernestimulation og en periode med en behandling uden aktiv stimulering – altså en sham- eller ”snydebehandling” – som kontrol. På den måde kan forskerne sammenligne effekten af de to forløb.

- Vi måler blandt andet på udviklingen i patienternes smerter, føleforstyrrelser og livskvalitet gennem spørgeskemaer og daglige registreringer. Samtidig foretager vi MR-skanninger og EEG-målinger af patienternes hjerneaktivitet for at få større indsigt i, hvordan behandlingen påvirker hjernens bearbejdning af smerte- og sansesignaler, fortæller Suganthiya S. Croosu.

Håb om en bedre hverdag

Forskerne håber – hvis det viser sig effektivt – at hjernestimulation på sigt kan blive et behandlingstilbud til patienter med nerveskader efter kemoterapi.

- Vores håb er, at vi kan forbedre patienternes livskvalitet og funktionsevne, så de kommer til at få en så normal hverdag som muligt. Hvis vi kan påvise en gavnlig effekt, vil næste skridt være at brede behandlingen ud til en større gruppe af patienter, siger Mette Louise Roed.

Forskningsprojektet trækker bl.a. på erfaringerne fra et tidligere studie fra Billeddiagnostisk Afdeling, hvor en tilsvarende elektrodebehandling blev afprøvet på patienter med nerveskader efter diabetes. 

- Her så vi, at nogle patienter oplevede forbedringer af behandlingen. En del af dette studie er derfor også at blive klogere på, hvilke typer af nerveskader, behandlingen i givet fald har en gavnlig effekt på, slutter Suganthiya S. Croosu.